Brancheanalyser viser, at flere og flere brugere vil skifte til fladskærme. Hvorfor? Der er mange fordele ved fladskærmsteknologien i forhold til de traditionelle CRT-skærme (Cathode Ray Tube), herunder forbedret ydeevne, lave driftsomkostninger, forbedret design, større funktionalitet, lettere genbrug og lavere indhold af bly. Dell er på forkant med udviklingen og tilbyder et fuldt sortiment af de nyeste produkter, der passer til alle brugere og alle budgetter.
Flydende krystal (LCD) versus katodestrålerør (CRT)

Fladskærme er baseret på en teknologi, der kaldes flydende krystal (LCD). Denne utroligt lette og energibesparende nyskabelse bruger flydende krystaller som en lukker, der enten blokerer for baglys eller lader det passere igennem farvede filtre, så der fremkommer et billede i en målbar overlegen kvalitet. Konventionelle CRT-skærme bruger derimod elektroniske kanoner til at skyde en stråle af elektroner mod et billedrørs fosforbelagte overflade.
Ydeevne
LCD-fladskærme er et stadig mere populært valg, primært på grund af den større ydeevne de har på mange områder:
- Lysstyrke— LCD-skærme giver klare og skarpe billeder, hvor de mindste detaljer kan ses - selv i veloplyste omgivelser.
- Kontrastforhold— LCD-skærme har et højere kontrastforhold, hvilket giver større farvenøjagtighed og ensartethed i fotografier og billeder.
- Skarphed og flimmer — LCD-skærme er baseret på individuel pixelaktivering i stedet for elektronscanning,— der gør det muligt at frembringe et skarpere og flimmerfrit billede, som reducerer belastningen af øjet og forøger produktiviteten.
- Geometri og fokus — LCD-skærme har mulighed for digital tilslutning, der giver en jævn skarphed over hele skærmen og perfekt fokus. Analoge CRT-skærme kan ikke opretholde samme ydeevne i hele deres levetid og vil ofte miste fokus og skarphed.
- Digital versus Analog — Da LCD-skærme giver mulighed for digital pc-tilslutning (DVI), udsættes de ikke for den billedforringelse, der nogen gange forekommer i forbindelse med CRT-skærme, der er tilsluttet analogt.
|
Cost of Ownership
LCD-teknologien i fladskærme kan reducere den samlede Cost of Ownership på flere forskellige måder:
- Fladskærme bruger væsentligt mindre strøm og afgiver mindre varme end CRT-skærme. Dette kan medføre lavere omkostninger til elektricitet og aircondition.
- LCD-skærme optager mindre plads end CRT-skærme og vejer generelt meget mindre end en CRT-skærm af samme størrelse. Derfor er de lettere at transportere, samtidig med at det brugbare arbejdsareal er større.
- LCD-skærme forventes at have en længere produktiv levetid.
|
Design og funktionalitet
Fladskærmens meget tynde og lette konstruktion giver størst mulig billedstørrelse på mindst mulig plads, hvilket i øvrigt stemmer fint overens med tidens trend, der går mod mindre pc'er. Vores nyeste modeller indeholder adskillige funktioner, som de mere omfangsrige CRT-skærme ikke kan tilbyde:
- Skærm, der kan drejes, vippes og svinges i portrætposition.
- Skærmholder, der kan justeres i højden
- Flere USB 2.0-porte
- Lydpanel, der kan tilkobles
- Enkel afmontering og ophængning af skærm på væggen
|
|  |
En fladskærm viser et billede, der svarer til den fulde skærmstørrelse. Begrænsningerne i CRT-teknologien indebærer, at det reelle synsfelt på en CRT-skærm bliver mindre end den opgivne skærmstørrelse. - ofte én tomme eller mere.
Miljømæssig påvirkning
LCD-teknologien i fladskærme er generelt mere miljøvenlig — både i forhold til arbejdsmiljøet, når du sidder ved computeren, og naturen:
- Mindre plastic og lavere vægt gør genbrug lettere.
- Lavt indhold af miljøbelastende stoffer som f.eks. bly og kadmium.
- Lav elektromagnetisk stråling.
- Du kan finde flere oplysninger om Dell og miljøet ved at besøge www.dell.com/environment
www.dell.com/rohs
|
